Event Details
Billeder fra hele Nepal - gode tips og tricks til rejsefotografering. Foredrag af fotoentusiasten Claus Andreasen. (København)
Posted By: Administrator | Scheduled Date: Mon, Oct 29, 2012 | Category: Business
Claus Andreasen har gennem de sidste 15 år rejst intensivt i Nepal, bl.a. har han ledet trekkingture til Everest, Annapurna, Mustang, Øvre Dolpa mv. og rejst i store dele af Nepal derudover.
Vi skal se billeder fra alle de berømte hjørner af Nepal, og Claus vil fortælle lidt om, hvad der efter hans opfattelse er "et godt billede", hvordan man tager det, lidt om hvad rejsebilleder kan bruges til - samt selvfølgelig vise eksempler på sine egne billeder. Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål, herunder omkring udstyr.
Claus startede med et almindeligt filmkamera, derefter blev det lysbilleder, og de sidste 7 år har Claus alene fotograferet digitalt. Claus Andreasen er medlem af Dansk Nikon Klub og har gennem årene fået flere placeringer i både eksterne og interne konkurrencer.
Vel mødt
Tid og sted: Mandag den 29. oktober kl. 19.30 i Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C.
Sally Altschuler, der tidligere har været sat på programmet til denne dag, er blevet forhindret, men vil i stedet komme ved en senere lejlighed.