Useful Links Details for Foredragsholdere
Foredragsholdere, der er medlem af Dansk-Nepalesisk Selskab, kan få optaget kontaktinformation mv. her.
Kontakt webmaster Lone Petersen
Poul Bjerager, tidligere formand for Dansk Nepalesisk Selskab
Holder gerne foredrag (med gode lysbilleder m.m.) om Nepal.
Generelle oplæg kan omfatte en bred introduktion om landets geografi, natur, befolkning, historie, politik, bistandshjælp osv.
Der kan også lægges vægt på særlige emner som trekking gennem alle klimazoner, de ukendte muligheder i Kathmandu, traditionelle nepalesiske demokratiformer, Tiger for Breakfast, kongemasakren og -myterne, eller andet. På grund af flere studieekspeditioner i det svært tilgængelige Øvre Dolpo kan der gives en særlig præsentation heraf.
Læs mere om Poul Bjerager
Morten Svenningsen, freelance fotograf og journalist
Morten Svenningsen er klar til at holde foredrag og kommentere den aktuelle situation i Nepal. Efter at have haft sin daglige gang i Kathmandu gennem flere år, kan han fortælle anekdoter om livet, skikkene og menneskene, samt kaste lys over historiske, kulturelle, sociale, politiske og økonomiske sammenhænge.
Morten vil også meget gerne deltage i diskussioner om Nepals vanskeligheder og udviklingsmuligheder. Foredrag gives naturligvis med masser af gode billeder. Morten er nepalesisk gift og taler efterhånden et nogenlunde forståeligt nepalesisk.
Læs mere om Morten Svenningsen